Om os
Stevns Bryghus grundlagt i 2005 af Kim og Lene Vaabengaard. I 2009 blev bryggeriet omdannet til et anpartsselskab med en række nye ejere/investorer stadig med Kim som brygmester. Bryggeriet kørte frem til efteråret 2018, hvor der blev indgivet konkursbegæring, og lukkede herefter ned for produktionen på den gamle løgfabrik i Varpelev. Alle imaginære rettigheder til Stevns Bryghus (brand navne, ølopskrifter, etiketter, bryglogs mm.), blev i forbindelse med nedlukningen overdraget til RICHTERs Ølstue i Køge. RICHTERs Ølstue brygger nu speciel øl i navnet SB, for på den måde at bevare brandet Stevns Bryghus. Pt. primært kontraktbryg og private label. På sigt er det hensigten, at RICHTERs Ølstue vil få nogle af de mest populære øltyper brygget igen til servering & salg eksklusivt på Ølstuen samt i udvalgte restauranter/butikker, der som os har forankringen og interessen i og for den lokale historie. Stevns Verdensarv (der er brygget som en hyldest til Stevns Klints optagelse på UNESCO's liste) er den første øl, vi er startet op med at brygge igen. Flere af de gode øl vil følge. Pt. føres denne øl udelukkende på RICHTERs Ølstue ... så skal du have en unik oplevelse (på alle måder), bør du besøge Vestergade i Køge. I julen 2019 har vi reintroduceret vores egen juleøl JULEKRÆS, som vi er stolte af at kunne levere igen.